Ritual
Next Zone, Danmark
Alder: 10+
‘Ritual’ er en visuel rejse hvor dans, musik og lys smelter sammen til en unik hybrid om menneskets og naturens urkræfter. I forestillingen mødes den oprindelige Inuitkultur og dens forhold til det magiske og besjælede med den rå og urbane hiphop- og breakdance- kultur.
De to kulturer har flere ting til fælles: De er begge overlevelseskulturer, og de bruger begge dansen til at tackle konflikter. Mens Inuitkunst tidligere voksede ud af en drift mod overlevelse i den arktiske vildmark, er hip hop vokset ud af driften mod overlevelse i de mest rå miljøer i Bronx. Hos Inuitfolket har trommedans i mange år været brugt som retspleje, hvor stridigheder mellem to parter blev løst gennem dansen. I breakdance er der battles, hvor fighterånd transformeres til et markant kunstnerisk udtryk.
Få en forsmag på Ritual her.
”Lene Boel har skabt en fuldendt integreret forestilling, der på begavet vis fusionerer Inuit- og hiphop-kultur…” og “Lene Boels Grønlands-inspirerede hiphop-danseforestilling, Ritual, er et klokkeklart pletskud med bred publikums-appeal…”
Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen
“Helt forrygende dygtige er de to skønne breakdansere Daniel »Sonic« Rojas og Dany »Nono« Grimah…”
Vibeke Wern, Berlingske Tidende
KOMPAGNI/ Next Zone. IDÉ & KOREOGRAFI/ Lene Boel. DANS/ 2 dansere. MUSIK/ Rex Casswell. LYS DESIGN/ Jesper Kongshaug. KOSTUMER/ Dorte Thorsen. LAND/ Danmark. PREMIERE ÅR/ 2010. ALDERSGRUPPE/ 10+. VARIGHED/ 45-50 min. WEB.
HVOR & HVORNÅR
20. maj – Slagelse
Slagelse Teater , kl. 16
22. maj – Roskilde
Scenen i Laboratoriet, kl. 10
23. maj – Roskilde
Scenen i Laboratoriet, kl. 10
26. maj – Holbæk
Holbæk Teater, kl. 20
27. maj – Odsherred
Odsherred Teater, kl. 14