MAXI GOLF

Kom og spil nogle huller – og få en kropslig oplevelse af forhindringens væsen.

Til SWOP 18 kan man opleve minigolf i en morfet form: Den er blevet til en MAXI udgave! En interaktiv kunstinstallation, hvor publikum vil møde genkendelige elementer fra minigolf: Bolden, hullet, forhindringen, rejsen, det grønne kunstgræs – og selvfølgelig pointsedlen. Men det hele optræder i nye former og med nye typer af forhindringer. Det er minigolf med kroppen som med- og modspiller, – en ”live” forhindringsbane på hjemmebyggede baner, der sætter tanker i gang og giver opmærksomhed til, hvad det er, der hindrer os i at leve, gøre og være, som vi vil.

Baggrund
Ligesom der har været til de foresgående tre SWOP festivaler er MAXI GOLF med som et udendørs kunstværk, der bygger på samskabelse og fysisk interaktion.  MAXI GOLF er et eksempel på et samskabt værk, der bygger bro mellem kunstner/barn og krop/tanke. Det er skabt af Liveart.dk, Aaben Dans, Boaz Barkan og Seimi Nørregaard, der alle har en kunstnerisk baggrund i dans, kropslighed, performance, scenografiske elementer og samskabelse.

 

ÅBNINGSTIDER:

Torsdag 3. maj klokken 11:00-14:00
Fredag 4. maj klokken 10:00 – 18:00
Lørdag 5. maj klokken 10:00 – 18:00
Søndag 6. maj klokken 10:00 – 18:00
Mandag 7. maj klokken 9:30 – 15:00

På Søjlepladsen ved siden af Scenen i Laboratoriet, Rabalderstræde 10, 4000 Roskilde

BILLETTER

Entré til MAXI GOLF kræver ikke forudbestilte billetter. Man møder op og får udleveret udstyr i Grejbanken på Søjlepladsen.

KREDITERING

Maxigolf er samskabt af:
liveart.dk
Aaben Dans
Østervangsskolen
Seimi Nørgaard
Boaz Barkan