Ind i Varmen

Billede_tereba copyFoto: Helle Lyshøj

En sjov og anderledes danseekspedition for alle aldre (fra 6 år).

Publikum inviteres ind i varmen og ind i et fællesskab med danserne, der kravler, danser, klatrer og smyger sig igennem den imponerende bygning Energitårnet – Roskildes kraftvarmeanlæg, der omdanner affald til energi.

Og der er sandelig energi i de fire dansere, når de sammen med publikum lyser de mørke kroge op, fylder gangene ud og bevæger sig rundt på en kunstnerisk opdagelsesrejse på det hotteste sted i Roskilde.

Bemærk at forestillingen ikke er egnet for gangbesværede.

Bestilling af gratis billetter til Ind i Varmen og SWOP festivalens øvrige forestillinger på billet@aabendans.dk eller tlf. 3582 0610. Husk at skrive navn på forestilling, dato og spilletidspunkt samt antal billetter I ønsker.  

Link til kompagniet: The 100 Hands
Medvirkende:
Jade van den Hout, Hani Andary, Jasper Džuki Jelen, Angelle Peters
Koncept og koreografi: Jasper Džuki Jelen, Mojra Vogelnik-Škerlj
Komponist: Simone Giacomini
Producent: The 100 Hands & Aaben Dans
Arrangør: Aaben Dans