Kæmpe regional åbning i Roskilde
Lørdag d. 19. maj kl. 10.30-14

Åbningsparaden kl. 10.30
Afgang fra Amfiteatret i Folkeparken i Roskilde

Vi skyder SWOP festivalen i gang med en pumpende parade gennem byen, der forbinder byens to spillesteder: Biblioteket og Scenen i Laboratoriet på Musicon. Roskilde Musiske Skole/DIM sætter byen i bevægelse akkompagneret af Roskilde Garden.

Følg paraden eller mød os på Musicon, hvor du kan nyde en velbrygget kaffe og en lækker klemme fra den nye udendørs café Slow Down, før det går løs med Bal Moderne.
Alle kan være med!

Bal Moderne kl. 12.30
Musicon udenfor Hal 9 i Roskilde
Når paraden rammer Musicon byder formand for Kultur- og Idrætsudvalget Birgit Pedersen velkommen og Master Fatman fyrer op under en stor åbnings- og dansefest, hvor publikum swopper dansetrin med to professionelle koreografer – og hinanden.

Vi ses til en festlig lørdag!

Støttet af/
Nordea Roskilde
Roskilde Kommune